Forsiden

Limfjordssammenslutningen

Limfjordssammenslutningen (LFS) varetager medlemsorganisationerne og de dermed lige knap 4.000 medlemmer indenfor det rekreative og bæredygtige fiskeri i og omkring Limfjorden og er nøglesamarbejdspartner for Havørred Limfjorden.


Vi arbejder sammen frem imod etablering af gydestryg, vandløbsrestaureringer, udsætninger af naturlige salt- og ferskvandsfisk, udredninger og sikring af garntilladelser, etablering af nye ålegræsområder, stenrev, undervandsjagtområder m.v. Og vi prioriterer samarbejdet mægtigt bredt, så vi alle i fællesskab arbejder for at optimerer trivslen for vore fiskebestande i vandløbene og Limfjorden.


Kom og vær med og gør en forskel for fjorden og fiskenes skyld.

~

Limfjordsrådet og 10 afledte kommuner har udfærdiget enslydende ansøgningsmateriale for mindre vandløbsrestaureringer, som f.eks. gydegrusudlægninger. Materialet kan hentes som Word-dokument herefter: Ansøgningsmateriale til mindre restaureringsprojekter i vandløb

Koordineringen af materialet mellem kommunerne betyder, at materialet er enslydende fjorden rundt og dermed kan alle 'snakke samme sprog'.

... for fjorden og fiskenes skyld.

Der arbejdes på etablering af gydebanke i Herredsbækken.

Grusbande i aktion med at etablerer gydebanker i Herredsbækken under vandplejekursus.

Foto: Finn Sivebæk, DTU Aqua.

Så er gydebanken to snart klar. Der mangler blot lidt insekt- og skjulesten.

Så er den anden gydebanke snart klar. Der mangler blot lidt marksten, hvor insekter og yngel kan skjule sig.

Fiskehejre i Nibe Bredning. Foto af Anders Ejland Andersen.

Havneslam dumpes i Limfjorden

TV2 Nord har bragt en artikel vedr. dumpning (klapning) af havneslam i Limfjorden og fmd. Aage Grynderup har givet interview.

Uddrag: 

"Lystfiskere og miljøorganisationer er rasende. Miljøstyrelsen har i flere tilfælde tilladt, at havne ved Limfjorden dumper deres slam i Risgaarde Bredning i Vesthimmerland uden, at de har haft lejlighed til at gøre indsigelser.".

"Det er måske ikke så hensigtsmæssigt, at Miljøstyrelsen med den ene hånd støtter etablering af stenrev i Limfjorden med 15 millioner kr. for at skabe bedre livsbetingelser i fjorden, og med den anden hånd giver tilladelse til at ødelægge det samme liv på fjordbunden med havneslam.
Jens Lauritzen, formand, Limfjordsrådet".


"KORREKTION FRA MILJØSTYRELSEN

I indslaget i TV2 Nord bliver det sagt, at Miljøstyrelsen udsteder tilladelser til klapning i hemmelighed. Dette er ikke korrekt. Alle klaptilladelser bliver sendt i kopi til en række interessenter, herunder Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund. Derudover bliver alle klaptilladelser annonceret på Miljøstyrelsens hjemmeside. Dette sker netop for at give disse interessenter orientering og mulighed for at klage, såfremt de ønsker det.

I indslaget omtales også restaurering af et stenrev, som Miljø- og Fødevareministeriet har givet tilskud til. Dette stenrev er beliggende cirka fem kilometer fra nærmeste klapplads ved Løgstør. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at stenrevet ikke påvirkes af den klapning, der kan foregå her. Der er i øvrigt kun én aktuel tilladelse til klapning ved Løgstør. Tilladelsen er fuldt udnyttet i 2018 og derfor ikke længere aktuel.

Konkret vises i indslaget området ved Risgårde Bredning. Her ligger der en klapplads, hvor der aktuelt er fire gældende tilladelser til klapning. I alle disse sager er der taget prøver for og konstateret miljøfarlige stoffer, men niveauet er blevet vurderet og fundet acceptabelt. Det er ikke usædvanligt, at der konstateres miljøfarlige stoffer i havbundssediment.".

Læs artiklen og se videoen via linket her: Frygt for giftige stoffer 


Havneslam dumpes i Limfjorden: Museumsdirektør bekymret for fortidsminder

TV2 Nord fortsætter dækningen af sagen om klapning i Limfjorden:

"Miljøstyrelsen har givet tilladelse til, at Skive Kommune må dumpe havneslam ved Risgårde Bredning, og det giver bekymring for både havmiljø og fortidsminder.".

"Havde det bare været sand, havde bekymringen ikke været så stor, men man må jo antage, at det er forurenet mudder, og hvem ved, hvilken skade det kan gøre på fortidsminderne, siger Broder Berg, som er museumsdirektør på Vesthimmerlands Museum, hvor Stenaldercenter Ertebølle hører under.".

"Det giver hormonforstyrrelser hos for eksempel havsnegle, og det bliver jo ikke kun optaget i sneglene, men også i muslinger og i fisk og i alle de dyr, der æder fisk, snegle og muslinger. Det er for eksempel sæler, marsvin, edderfugle og andre søfugle, og så er det os mennesker, siger Sten Søndergaard, som er næstformand for Danmarks Naturfredningsforening i Vesthimmerland.".

Nyeste artikel og video kan ses her: Museumsdirektør bekymret for fortidsminder

Sælforvaltningsplan

Så er alle høringssvar vedr. sælforvaltningsplanen tilgængelig.


https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/3ac6146a-fe1e-424f-bec4-fcb4c5312c53/Alle%20samlet.pdf


Limfjordssammenslutningens høringssvar vedr. udkast til sælforvaltningsplan, j.nr. 2019-4203

Herunder gengivet i sin fulde længde.

Miljø- og Fødevareministeriet
Miljøstyrelsen
Tolderlundsvej 5
5000 Odense C

Limfjordssammenslutningen (LFS) varetager medlemmernes interesser i 16 lystfiskerforeninger og de dermed lige knap 4.000 medlemmer indenfor det rekreative og bæredygtige fiskeri i og omkring Limfjorden.

Indledningsvis skal vi bemærke, at vi intet har imod sælers tilstedeværelse i Limfjorden, hvor deres liv og opvækst naturligt hører hjemme, og at vi fuldt ud respekterer, at sælerne er beskyttet af EU’s habitatdirektiv, og at de i den kommende forvaltningsplan fastsatte retningslinjer for beskyttelse og problemhåndtering af sæler i forhold til fiskeri, friluftsliv og den øvrige marine natur skal overholdes.

Generelt er vi godt tilfredse med, at der i udkastet er taget udgangspunkt i, at sælernes fødesøgning i både salt- og ferskvand kan udgøre et væsentligt problem for lyst- og fritidsfiskeriet.


Sæler i ferskvand
Sagen er den, at en massiv tilvækst af sæler i fjorden har medført, at sælerne i perioder mangler føde, hvorfor de sultne sæler trækker op i åerne med udløb i Limfjorden for at forgribe sig på bestanden af standfisk i alle størrelser og havørreder på vandring til og fra gydepladserne.

Tilstedeværelsen af sæler skaber stor uro og stress blandt standfiskene og havørrederne, og der er observeret adskillige skadede og ihjelbidte fisk. Hertil kommer, at der tilmed er observeret sæler i flere vandløb her i vinterperioden. Det kan være særdeles problematisk, at sælerne også fouragerer på nedfaldsfiskene, som ifølge resultater af en DTU-Aqua undersøgelse har lave overlevelsesrater i Limfjorden. Sælernes aggressive hærgen og de skader, de forvolder på fiskene i de ferske vandløb, er nu så omfattende, at der flere steder er overhængende fare for, at mange års frivilligt arbejde med bestandsophjælpningen af havørreder i vandløbene går tabt på blot én sæson.

Limfjordsrådets indsamling af sælobservationer viser, at der er rapporteret sæler i stort set alle de større vandløb ved Limfjorden. Vi formoder, at antallet af observationer ligger langt under det antal sæler, der faktisk færdes i åerne, af den simple grund at der i lange perioder næsten ingen mennesker er ved åerne, og derfor heller ingen observationer. Dertil kommer at der fortsat er mange, der ikke kender til muligheden for at indrapportere, og endelig er der mange, der finder det for vanskeligt at indgive en rapport. Vores bedste gæt er, at én rapport svarer til 20-40 sælbesøg i åen.

Vi ved ikke meget om, hvor mange fisk sælerne spiser i åerne, men vi ved, at bare én sæl skaber total panik blandt åens fisk, som springer panisk ud af vandet i håbet om at redde livet. Fiskeriet er umuligt i lang tid efter en sæls passage. Hertil kommer at vi har observeret, at sælerne i det sene efterår jager helt oppe på gydebankerne efter hunfisk. Hver spist hunfisk får store konsekvenser for den kommende bestand.

Vi er derfor glade for, at det foreliggende udkast anbefaler en række nye initiativer, herunder:


  • En forenkling af procedurer ved ansøgning om tilladelse til regulering
  • Fjernelse af krav om kursus som forudsætning for reguleringstilladelse
  • Undersøgelse af muligheder og problemer ved brug af sælskræmmere
  • Indsats mod ulovlig regulering med brug af garn
  • Bedre registrering af sælskader i fiskeriet
  • Drøftelse af eventuel indførelse af jagttid på spættet sæl

Vores ønske er, at man i ferske vande med tiden når frem til at regulere problemsæler uden ansøgning og uden rapport, men i al respekt for fredningstid og under iagttagelse af jagtlovens regler i øvrigt.


Sæler i saltvand ved vandløbsmundinger i havet og fjorden
Forskellige nyere undersøgelser fra DTU Aqua viser, at både smolt, der er på vej ud i havet første gang og nedgængere, opholder sig i lang tid i og omkring vandløbenes udmunding.

På tidspunktet for overgangen fra fersk- til saltvand, er nedgængerne ofte i en så dårlig fysisk forfatning, at de ligesom som smolt, som møder saltvandet første gang, er et let bytte.

Vi opfordrer derfor til, at der i forvaltningsplanen gives adgang til regulering af spættet sæl i de fredningsbælter, der allerede er fastsat ved vandløbsmundinger til havet eller fjorden. En regulering i førnævnte fredningsbælter ved mundingerne er i øvrigt logisk. Når man af hensyn til de trækkende fisk allerede har forbudt både garn- og stangfiskeri i fredningsbælter, så er det netop et bevis på, at man anser det for nødvendigt at beskytte fiskene på disse steder.


Sæler i saltvand ved kritiske passager.
Der findes nogle få, meget kritiske flaskehalse, hvor sæler meget let kan fange en stor del af de fisk, der skal passere frem til gydepladserne og tilbage igen. Her tænker vi især på havne, udløb med sluser og indsnævringer så som Virksund og Sebbersund, eller hvor der er så snævre passager, at de kan sammenlignes med udløb fra vandløb.

På de steder, hvor der under disse forhold er fastlagt et fredningsbælte for garnfiskeri, foreslår vi ligeledes en adgang til regulering, som vil være logisk i forhold til de allerede indførte begrænsninger.

Med venlig hilsen
Limfjordssammenslutningen
Aage Grynderup
Formand

Made in Himmerland

Løgstør Sportsfiskerforening fik en henvendelse fra Visit Vesthimmerland om assistance i forbindelse med optagelsen af en lystfiskeri-video i samarbejde med Made in Himmerland projektet - www.madeinhimmerland.dk.

 

Der skulle stilles med en fluefisker til at udføre fiskeri i Limfjorden i nærheden af Hvalpsund i begyndelsen af august måned. Valget faldt på Jeppe Grynderup, idet han havde ferie, og var på besøg i Løgstør, og var til rådighed til at gennemføre rollen som fluefisker. Aage Grynderup fik en birolle som lokalkendt lystfisker, der kunne anvise ”lystfiskerturisten” til en af de gode fiskepladser nær Hvalpsund, nemlig nr. 65 i Louns, side 54 i hæftet ”En guide til havørredfiskeri” udgivet af Havørred Limfjorden.

 

En times optagelser af en kameramand på land og en dronepilot, som styrede sin kameradrone rundt omkring Jeppe, blev klippet ned til en fin lille video på 30 sekunder.

 

Besøg Made in Himmerland

Fremgangsmåde ved ansøgning om tilladelse til regulering af spættet sæl gennem Naturstyrelsen under henvisning til § 23 stk. 2 i bekendtgørelse om vildtskader

På et møde tirsdag, den 7. august 2018 i Nordjysk Lystfiskeriforenings klubhus Lindbo med bl.a. deltagelse af fiskeriminister Eva Kjer Hansen og Aalborgs borgmester Thomas Kastrup Larsen, oplyste formanden for Karup Å Lodsejerforening Schneider Philipsen, at han som lodsejer ved åen havde søgt om tilladelse til regulering af spættet sæl på vegne af lodsejerforeningen. Ansøgningen blev udført elektronisk via understående link:


https://indberet.virk.dk/myndigheder/stat/NST/Ansoegning_om_regulering_af_skadevoldende_vildt


Den 19. juli 2018 modtog Philipsen Naturstyrelsens meddelelse om tilladelse til regulering af op til 5 stk. spættet sæl i medfør af § 26 i Bekendtgørelse om vildtskader.     

Philipsen oplyste desuden, at tilladelsen er givet af Naturstyrelsen i Blåvandshug, og at han havde fået vejledning til ansøgningen fra vildtkonsulent Karsten Lund Platz karlp(@)nst.dk

Nuværende status på sælreguleringen i Karup Å er 5 skudte sæler, hvoraf 3 stk. er bjerget og bragt til obduktion på Aarhus Universitet, som har ansvaret for de videre undersøgelser.

Schneider Philipsen oplyser endvidere, at der i nær fremtid forventes nedsat en følgegruppe, hvor fremtidige tilladelser og retningslinjer vil blive diskuteret.   

Styrelsen i Limfjordssammenslutningen siger mange tak til Schneider Philipsen for informationerne omkring håndtering af ansøgningen om sælregulering i praksis.


Løgstør, den 8. september 2018

Aage Grynderup

Sælobservationer

Venligst indberet alle de sæler man observerer i limfjordsregionen. Indberetningerne skal bruges til at danne grundlag for bestandsanalyser og evt. på sigt til tilladelse til at regulerer enkeltindivider i åerne med tilløb til Limfjorden.

Klik på linket herunder for at indberette en observation.

 

Indberetning af sælobservationer

Fantastisk video af jagende sæl. Læs mere om video på siden 'Visioner og Værdier'.

Det Livfulde Vandløb

Løgstør Sportsfiskerforening (LS) har gennemført vedligeholdelse af bestående, men nedslidte, gydebanker i Engelstrup Bæk ved Løgstør. Projektet - "Det Livfulde Vandløb" - er gennemført i samarbejde med 37 børn og deres naturfaglærer fra Vilsted Friskole.

LS har igen fået en stor hjælp fra de lokale lodsejere og fra vandløbsmedarbejdere fra Vesthimmerlands Kommune, hvor kommunen stillede med 4 mand, som fortalte børnene om dyrelivet i vandet og om hvordan man kunne klassificere vandløbet ved hjælp af dyr og planter under projektets gennemførelse. Derudover optog en medarbejder fra kommunen en dronefilm fra dagen.

Når projektet er fuldført, er det planen, at det skal forblive børnenes 'eget' projekt, som de kan følge og nærstudere de kommende år sammen mede deres naturlærer.

Projektet er omtalt i dagspressen - bl.a. i Lokalt Indblik for Vesthimmerland.

Vandråd for Limfjordsregionen nedsat

Limfjordsrådet har nedsat vandråd for Limfjorden og udpeget 20 foreninger / repræsentanter, der er inviteret med i vandrådsarbejdet omkring Limfjorden.

Forarbejdet for etableringen af vandrådet daterer sig tilbage til 2014, hvor ”20 foreninger og organisationer drøftede det første vandrådsarbejde og hvor og hvilke vandløbsindsatser, der burde have plads i 2 generations vandområdeplaner. Repræsentanter for lodsejerne og landbrug anbefalede den gang sammen med repræsentanter for de grønne organisationer enstemmigt vandløbsindsatser for en samlet ramme på omkring 125,6 mio. kr. i oplandet til Limfjorden.”.

Foreningerne er:

  • Brønderslev Lystfiskeriforening
  • Bæredygtigt Landbrug
  • Danmarks Naturfredningsforening
  • Danmarks Sportsfiskerforbund
  • Dansk Akvakultur
  • Danske Kloakmestre
  • Danske Vandløb
  • Danske Vandværker, Region Nord
  • Dansk Ornitologsk Forening
  • Fjordvenner
  • Friluftsrådet
  • Landboforeningen Midtjylland
  • LandboThy
  • Landbrug & Fødevarer
  • Lemvigegnens Landboforening
  • Limfjordssammenslutningen
  • Lodsejer og fiskeriforeningen for Skive-Karup Å / Talerøret for Skive-Karup Å
  • Sammenslutningen af Lystfiskerforeninger ved Binderup Å
  • Skovforeningen
  • Viborg Sportsfiskerforening

Limfjordsrådet oplyser: ”Det er ved udpegning af medlemmer tilstræbt, at der i vandrådet er en ligelig repræsentation af organisationer og foreninger, der varetager forskellige interesser i forhold til vandplanlægningen.”. Limfjordssammenslutningen er tilknyttet vandrådet ved Aage Grynderup og som suppleant Tony Breindal.

Miljøstyrelsen varetager hjemmesiden Vandråd 2017 som indeholder vejledning til kommuner og vandråd. På siden kan kommuner og vandrådsmedlemmer finde relevant information til brug for opgaverne.

Limfjordssammenslutningen ser frem til rådets virke i årene der kommer – ikke mindst indenfor for det bæredygtige og rekreative fiskeri i regionen.

www.limfjordsraadet.dk/nyheder/nyt-vandraad-for-limfjorden/

Bl.a. sådan kan man foretager helhedsorienteret vandpleje, hvor både naturen og vandafledningen er i højsædet.

Pressemeddelelse fra Limfjordsrådet

Flere tilbud til lystfiskere i Limfjorden

Limfjordsrådet har modtaget støtte på 500.000 kr. fra Erhvervsministeriets Landdistriktspulje til udvikling af lystfiskerturisme i Limfjorden. Formålet med projektet er at udvikle og promovere eksisterende erhverv relateret til lystfiskerturisme i Limfjorden.

Pressemeddelelsen i dens fulde ordlyd kan hentes via linket herover.

Vandløbsrestaurering betaler sig

Villestrup Å med udløb i Mariager Fjord er et godt eksempel. Åen er vendt tilbage til før de Gode Gamle Dage og er gået fra ca. 25 - 40 havørreder i 1990, 330 - 340 i 2004, 1.200 i 2009 til over 2.000 i 2016.

Uden et målrattet arbejde med at forbedre forholdene for de vandrerne fisk, var det aldrig sket. Og her er fjernelsen af forhindringer / opstemninger en nøglefaktor.

I videoen ses DTU Aqua elfiske i december 2016.

Bemærk havørreden ved min. 2:43. Den har tilsyneladende en fiskekrog i halsen.

Kan man bruge heste til vandløbsvedligehold?

Det kan man tilsyneladende og det kan gøres iøjnefaldende ...

"This cob called Blue is improving breeding habitats for fish and insects by raking up the riverbed on the West Beck at Wansford, near Driffield. The Yorkshire Wildlife Trust says horses do less damage to the river than heavy machinery."

Naturligvis stiller metoden krav til vanddybden og bundens beskaffenhed, hvor kalkstrømme (chalk streams) nok er de mest optimale forhold med åernes lave dybde og store åbredde og solide bund. Krav som mange danske vandløb ikke kan imødekomme i hele deres udstrækning, men mange steder kan de og hvor der er vilje, er der vej.

Gravel raking - det at vedligeholde grusstrækninger i åer ved at 'lufte' dem med hest og et harveredskab vil være et nysyn i Danmark og ligeså er det i Yorkshire, hvor den første forsøgsordning er iværksat anno 2013.

Bemærk i videoen hestens trav, hvor man må antage, at der sker en nyplantning af vandplanter ved, at hesten træder plantestængler ned i åbunden, hvor de så har mulighed for at finde nyt fæste. Stort set ganske som manuel udplantning af vandplanter foregår i danske vandløb den dag idag ved at vikle en stængel fra en vandplante omkring en sten og så træde stenen ned i åbunden.

Bekendtgørelse for Limfjorden, nordvest

Med virkning fra 1. januar 2017 er fredningstiderne for hunrødspætter, hunskrubber, brisling og ålekvabber hermed blevet ophævet, og der er udsendt en ny bekendtgørelse med nr. 1473 om fredningstider for fisk og krebsdyr i saltvand. Denne og andre bekendtgørelser kan hentes her:

www.fiskepleje.dk/Kyst/fiskeriregulering

Ny bekendtgørelse for Limfjorden, nordvest

Få helt tjek på fredningsbælterne

DTU Aqua har udgivet app'en Fangstjournalen. Den kan rigtig meget omkring registrering af fangster og så indeholder den dynamisk kort over fredningsbælterne, så man på et hvert tidspunkt indenfor en radius af 5 km. kan se alle gældende fredningsbælter.

Hent Fangstjournalen:

Jeg elsker vore kyster

Ref. Nikolaj Korsholm

Nikolaj har fået en enestående god idé og skriver:

"På hver fisketur, går jeg forbi plastik. I starten så jeg det ikke, fordi jeg ikke kiggede efter det. Nu ser jeg det overalt. Det er i vandet, på stranden og selv i de fisk jeg fanger. Derfor besluttede jeg at gøre en lille smule og samle #PlasticInTheBasket, når jeg er på vej hjem fra fisketur - Men jeg er kun en fyr med en kurv.

 

  • Hvert år bliver 8 millioner tons plastik dumpet i havet.
  • Over 90 % af alle havfugle har plastik i maven.
  • Siden plastik blev opfundet i 1907, er intet af den fremstillede plastik blevet naturligt nedbrudt.

Lad os bringe kurvene sammen og samle #PlasticInTheBasket".

Fra Limfjordssammenslutningen lyder det:

Støt Nikolaj og miljøet og saml en kurvfuld hver gang du er ude.

Brug Fangstjurnalen for din og fiskenes skyld

DTU Aqua har udviklet Fangstjournalen som et værktøj til lystfiskere og forskere, så man i fællesskab kan virke for at fremme fiskebestandene.

Fangstjornalen indeholder bl.a. muligheder for at registerer fangster og fangststeder og -forhold samtidig med, at man giver videnskaben en hånd med vigtig viden om vores fiskebestande.

Fangstjournalen kan anvendes fra computere og som app til smart phones. Sidstnævnte kan hentes fra App Store og Google Play.

~

Limfjordssammenslutningen modtager gerne video- og billedmateriale til indplacering på hjemmesiden.

Hvis man har et godt billede eller en god video, man gerne vil dele, så tag endelig kontakt ...


webmaster@limfjordssammenslutningen.dk