Limfjordssammenslutningen (LFS) varetager medlemsorganisationerne og de dermed lige knap 4.000 medlemmer indenfor det rekreative og bæredygtige fiskeri i og omkring Limfjorden og er nøglesamarbejdspartner for Havørred Limfjorden.
Vi arbejder sammen frem imod etablering af gydestryg, vandløbsrestaureringer, udsætninger af naturlige salt- og ferskvandsfisk, udredninger og sikring af garntilladelser, etablering af nye ålegræsområder, stenrev, undervandsjagtområder m.v. Og vi prioriterer samarbejdet mægtigt bredt, så vi alle i fællesskab arbejder for at optimerer trivslen for vore fiskebestande i vandløbene og Limfjorden.
Kom og vær med og gør en forskel for fjorden og fiskenes skyld.
~
Limfjordsrådet og 10 afledte kommuner har udfærdiget enslydende ansøgningsmateriale for mindre vandløbsrestaureringer, som f.eks. gydegrusudlægninger. Materialet kan hentes som Word-dokument herefter: Ansøgningsmateriale til mindre restaureringsprojekter i vandløb
Koordineringen af materialet mellem kommunerne betyder, at materialet er enslydende fjorden rundt og dermed kan alle 'snakke samme sprog'.
... for fjorden og fiskenes skyld.
Grusbande i aktion med at etablerer gydebanker i Herredsbækken under vandplejekursus.
Foto: Finn Sivebæk, DTU Aqua.
Så er den anden gydebanke snart klar. Der mangler blot lidt marksten, hvor insekter og yngel kan skjule sig.
Limfjordssammenslutningen har tilsluttet sig projektet Fiskeekspressen i Danmarks Sportsfiskerforbunds regi.
"Fiskeekspressen – lystfiskeri for alle" er et landsdækkende tilbud til familier, foreninger, skoler, dagtilbud og andre grupper, der vil ud at fiske.
Henover sommeren 2020 kører 10 fuldt udstyrede fisketrailere ud i sommerlandet og tilbyder udlån af grej og vejledning til alle former for lystfiskeri.
Fiskeekspressen – lystfiskeri for alle er et 3-årigt forsøgsprojekt, der indgår i Regeringens sommerferiepakke ”Sommer i Danmark” under initiativet "Bedre muligheder for lystfiskeri".
Formålet er at:
Undersøge, om muligheden for at låne gratis udstyr
– og få hjælp til at fiske –
kan få flere til at blive lystfiskere.
Projektet er finansieret af Miljø- og Fødevareministeriets naturmålsmidler.
Danmarks Sportsfiskerforbund og lokale sportsfiskerforeninger står for driften af Fiskeekspressen.
Følgende virksomheder leverer grej til Fiskeekspressen:
Pure Fishing, Svendsen Sport, Normark Denmark og Fairpoint.
Er du bosidende i Nordjylland, så kan du booke Fisketraileren til firmaturen i putten, lejerskoleopholdet, Kulturnatten, foreningsarramentet, skoleklassens uge om H2O eller hvad som helst, så længe arrangementet lever op til formålet med Fiskeeksspressen.
Fiskeekspressens 10 partnere står for udlån af trailere og vedligholdelse af udstyr:
Fisketrailerens vedligehold og øvrige forbehold for anvendelse har Løgstør Sportsfiskerforening påtaget sig for LFS.
Fisketraileren kan bestilles ved at kontakte fmd. Aage Grynderup på tlf. 24 82 17 68 eller via e-mail til: formand@limfjordssammenslutningen.dk.
Formanden, eller dennes afløser vil være behjælpelig med de praktiske tiltag omkring brugen af udstyret og afhentning/aflevering af traileren m.v.
Så er alle høringssvar vedr. sælforvaltningsplanen tilgængelig.
Herunder gengivet i sin fulde længde.
Miljø- og Fødevareministeriet
Miljøstyrelsen
Tolderlundsvej 5
5000 Odense C
Limfjordssammenslutningen (LFS) varetager medlemmernes interesser i 16 lystfiskerforeninger og de dermed lige knap 4.000 medlemmer indenfor det rekreative og bæredygtige fiskeri i og omkring Limfjorden.
Indledningsvis skal vi bemærke, at vi intet har imod sælers tilstedeværelse i Limfjorden, hvor deres liv og opvækst naturligt hører hjemme, og at vi fuldt ud respekterer, at sælerne er beskyttet af EU’s habitatdirektiv, og at de i den kommende forvaltningsplan fastsatte retningslinjer for beskyttelse og problemhåndtering af sæler i forhold til fiskeri, friluftsliv og den øvrige marine natur skal overholdes.
Generelt er vi godt tilfredse med, at der i udkastet er taget udgangspunkt i, at sælernes fødesøgning i både salt- og ferskvand kan udgøre et væsentligt problem for lyst- og fritidsfiskeriet.
Sæler i ferskvand
Sagen er den, at en massiv tilvækst af sæler i fjorden har medført, at sælerne i perioder mangler føde, hvorfor de sultne sæler trækker op i åerne med udløb i Limfjorden for at forgribe sig på bestanden af standfisk i alle størrelser og havørreder på vandring til og fra gydepladserne.
Tilstedeværelsen af sæler skaber stor uro og stress blandt standfiskene og havørrederne, og der er observeret adskillige skadede og ihjelbidte fisk. Hertil kommer, at der tilmed er observeret sæler i flere vandløb her i vinterperioden. Det kan være særdeles problematisk, at sælerne også fouragerer på nedfaldsfiskene, som ifølge resultater af en DTU-Aqua undersøgelse har lave overlevelsesrater i Limfjorden. Sælernes aggressive hærgen og de skader, de forvolder på fiskene i de ferske vandløb, er nu så omfattende, at der flere steder er overhængende fare for, at mange års frivilligt arbejde med bestandsophjælpningen af havørreder i vandløbene går tabt på blot én sæson.
Limfjordsrådets indsamling af sælobservationer viser, at der er rapporteret sæler i stort set alle de større vandløb ved Limfjorden. Vi formoder, at antallet af observationer ligger langt under det antal sæler, der faktisk færdes i åerne, af den simple grund at der i lange perioder næsten ingen mennesker er ved åerne, og derfor heller ingen observationer. Dertil kommer at der fortsat er mange, der ikke kender til muligheden for at indrapportere, og endelig er der mange, der finder det for vanskeligt at indgive en rapport. Vores bedste gæt er, at én rapport svarer til 20-40 sælbesøg i åen.
Vi ved ikke meget om, hvor mange fisk sælerne spiser i åerne, men vi ved, at bare én sæl skaber total panik blandt åens fisk, som springer panisk ud af vandet i håbet om at redde livet. Fiskeriet er umuligt i lang tid efter en sæls passage. Hertil kommer at vi har observeret, at sælerne i det sene efterår jager helt oppe på gydebankerne efter hunfisk. Hver spist hunfisk får store konsekvenser for den kommende bestand.
Vi er derfor glade for, at det foreliggende udkast anbefaler en række nye initiativer, herunder:
Vores ønske er, at man i ferske vande med tiden når frem til at regulere problemsæler uden ansøgning og uden rapport, men i al respekt for fredningstid og under iagttagelse af jagtlovens regler i øvrigt.
Sæler i saltvand ved vandløbsmundinger i havet og fjorden
Forskellige nyere undersøgelser fra DTU Aqua viser, at både smolt, der er på vej ud i havet første gang og nedgængere, opholder sig i lang tid i og omkring vandløbenes udmunding.
På tidspunktet for overgangen fra fersk- til saltvand, er nedgængerne ofte i en så dårlig fysisk forfatning, at de ligesom som smolt, som møder saltvandet første gang, er et let bytte.
Vi opfordrer derfor til, at der i forvaltningsplanen gives adgang til regulering af spættet sæl i de fredningsbælter, der allerede er fastsat ved vandløbsmundinger til havet eller fjorden. En regulering i førnævnte fredningsbælter ved mundingerne er i øvrigt logisk. Når man af hensyn til de trækkende fisk allerede har forbudt både garn- og stangfiskeri i fredningsbælter, så er det netop et bevis på, at man anser det for nødvendigt at beskytte fiskene på disse steder.
Sæler i saltvand ved kritiske passager.
Der findes nogle få, meget kritiske flaskehalse, hvor sæler meget let kan fange en stor del af de fisk, der skal passere frem til gydepladserne og tilbage igen. Her tænker vi især på havne, udløb med sluser og indsnævringer så som Virksund og Sebbersund, eller hvor der er så snævre passager, at de kan sammenlignes med udløb fra vandløb.
På de steder, hvor der under disse forhold er fastlagt et fredningsbælte for garnfiskeri, foreslår vi ligeledes en adgang til regulering, som vil være logisk i forhold til de allerede indførte begrænsninger.
Med venlig hilsen
Limfjordssammenslutningen
Aage Grynderup
Formand
Løgstør Sportsfiskerforening fik en henvendelse fra Visit Vesthimmerland om assistance i forbindelse med optagelsen af en lystfiskeri-video i samarbejde med Made in Himmerland projektet - www.madeinhimmerland.dk.
Der skulle stilles med en fluefisker til at udføre fiskeri i Limfjorden i nærheden af Hvalpsund i begyndelsen af august måned. Valget faldt på Jeppe Grynderup, idet han havde ferie, og var på besøg i Løgstør, og var til rådighed til at gennemføre rollen som fluefisker. Aage Grynderup fik en birolle som lokalkendt lystfisker, der kunne anvise ”lystfiskerturisten” til en af de gode fiskepladser nær Hvalpsund, nemlig nr. 65 i Louns, side 54 i hæftet ”En guide til havørredfiskeri” udgivet af Havørred Limfjorden.
En times optagelser af en kameramand på land og en dronepilot, som styrede sin kameradrone rundt omkring Jeppe, blev klippet ned til en fin lille video på 30 sekunder.
På et møde tirsdag, den 7. august 2018 i Nordjysk Lystfiskeriforenings klubhus Lindbo med bl.a. deltagelse af fiskeriminister Eva Kjer Hansen og Aalborgs borgmester Thomas Kastrup Larsen, oplyste formanden for Karup Å Lodsejerforening Schneider Philipsen, at han som lodsejer ved åen havde søgt om tilladelse til regulering af spættet sæl på vegne af lodsejerforeningen. Ansøgningen blev udført elektronisk via understående link:
https://indberet.virk.dk/myndigheder/stat/NST/Ansoegning_om_regulering_af_skadevoldende_vildt
Den 19. juli 2018 modtog Philipsen Naturstyrelsens meddelelse om tilladelse til regulering af op til 5 stk. spættet sæl i medfør af § 26 i Bekendtgørelse om vildtskader.
Philipsen oplyste desuden, at tilladelsen er givet af Naturstyrelsen i Blåvandshug, og at han havde fået vejledning til ansøgningen fra vildtkonsulent Karsten Lund Platz karlp(@)nst.dk
Nuværende status på sælreguleringen i Karup Å er 5 skudte sæler, hvoraf 3 stk. er bjerget og bragt til obduktion på Aarhus Universitet, som har ansvaret for de videre undersøgelser.
Schneider Philipsen oplyser endvidere, at der i nær fremtid forventes nedsat en følgegruppe, hvor fremtidige tilladelser og retningslinjer vil blive diskuteret.
Styrelsen i Limfjordssammenslutningen siger mange tak til Schneider Philipsen for informationerne omkring håndtering af ansøgningen om sælregulering i praksis.
Løgstør, den 8. september 2018
Aage Grynderup
Venligst indberet alle de sæler man observerer i limfjordsregionen. Indberetningerne skal bruges til at danne grundlag for bestandsanalyser og evt. på sigt til tilladelse til at regulerer enkeltindivider i åerne med tilløb til Limfjorden.
Klik på linket herunder for at indberette en observation.
Fantastisk video af jagende sæl. Læs mere om video på siden 'Visioner og Værdier'.
Løgstør Sportsfiskerforening (LS) har gennemført vedligeholdelse af bestående, men nedslidte, gydebanker i Engelstrup Bæk ved Løgstør. Projektet - "Det Livfulde Vandløb" - er gennemført i samarbejde med 37 børn og deres naturfaglærer fra Vilsted Friskole.
LS har igen fået en stor hjælp fra de lokale lodsejere og fra vandløbsmedarbejdere fra Vesthimmerlands Kommune, hvor kommunen stillede med 4 mand, som fortalte børnene om dyrelivet i vandet og om hvordan man kunne klassificere vandløbet ved hjælp af dyr og planter under projektets gennemførelse. Derudover optog en medarbejder fra kommunen en dronefilm fra dagen.
Når projektet er fuldført, er det planen, at det skal forblive børnenes 'eget' projekt, som de kan følge og nærstudere de kommende år sammen mede deres naturlærer.
Projektet er omtalt i dagspressen - bl.a. i Lokalt Indblik for Vesthimmerland.
Limfjordsrådet har nedsat vandråd for Limfjorden og udpeget 20 foreninger / repræsentanter, der er inviteret med i vandrådsarbejdet omkring Limfjorden.
Forarbejdet for etableringen af vandrådet daterer sig tilbage til 2014, hvor ”20 foreninger og organisationer drøftede det første vandrådsarbejde og hvor og hvilke vandløbsindsatser, der burde have plads i 2 generations vandområdeplaner. Repræsentanter for lodsejerne og landbrug anbefalede den gang sammen med repræsentanter for de grønne organisationer enstemmigt vandløbsindsatser for en samlet ramme på omkring 125,6 mio. kr. i oplandet til Limfjorden.”.
Foreningerne er:
Limfjordsrådet oplyser: ”Det er ved udpegning af medlemmer tilstræbt, at der i vandrådet er en ligelig repræsentation af organisationer og foreninger, der varetager forskellige interesser i forhold til vandplanlægningen.”. Limfjordssammenslutningen er tilknyttet vandrådet ved Aage Grynderup og som suppleant Tony Breindal.
Miljøstyrelsen varetager hjemmesiden Vandråd 2017 som indeholder vejledning til kommuner og vandråd. På siden kan kommuner og vandrådsmedlemmer finde relevant information til brug for opgaverne.
Limfjordssammenslutningen ser frem til rådets virke i årene der kommer – ikke mindst indenfor for det bæredygtige og rekreative fiskeri i regionen.
Bl.a. sådan kan man foretager helhedsorienteret vandpleje, hvor både naturen og vandafledningen er i højsædet.
Flere tilbud til lystfiskere i Limfjorden
Limfjordsrådet har modtaget støtte på 500.000 kr. fra Erhvervsministeriets Landdistriktspulje til udvikling af lystfiskerturisme i Limfjorden. Formålet med projektet er at udvikle og promovere eksisterende erhverv relateret til lystfiskerturisme i Limfjorden.
Pressemeddelelsen i dens fulde ordlyd kan hentes via linket herover.
Villestrup Å med udløb i Mariager Fjord er et godt eksempel. Åen er vendt tilbage til før de Gode Gamle Dage og er gået fra ca. 25 - 40 havørreder i 1990, 330 - 340 i 2004, 1.200 i 2009 til over 2.000 i 2016.
Uden et målrattet arbejde med at forbedre forholdene for de vandrerne fisk, var det aldrig sket. Og her er fjernelsen af forhindringer / opstemninger en nøglefaktor.
I videoen ses DTU Aqua elfiske i december 2016.
Bemærk havørreden ved min. 2:43. Den har tilsyneladende en fiskekrog i halsen.
Det kan man tilsyneladende og det kan gøres iøjnefaldende ...
"This cob called Blue is improving breeding habitats for fish and insects by raking up the riverbed on the West Beck at Wansford, near Driffield. The Yorkshire Wildlife Trust says horses do less damage to the river than heavy machinery."
Naturligvis stiller metoden krav til vanddybden og bundens beskaffenhed, hvor kalkstrømme (chalk streams) nok er de mest optimale forhold med åernes lave dybde og store åbredde og solide bund. Krav som mange danske vandløb ikke kan imødekomme i hele deres udstrækning, men mange steder kan de og hvor der er vilje, er der vej.
Gravel raking - det at vedligeholde grusstrækninger i åer ved at 'lufte' dem med hest og et harveredskab vil være et nysyn i Danmark og ligeså er det i Yorkshire, hvor den første forsøgsordning er iværksat anno 2013.
Bemærk i videoen hestens trav, hvor man må antage, at der sker en nyplantning af vandplanter ved, at hesten træder plantestængler ned i åbunden, hvor de så har mulighed for at finde nyt fæste. Stort set ganske som manuel udplantning af vandplanter foregår i danske vandløb den dag idag ved at vikle en stængel fra en vandplante omkring en sten og så træde stenen ned i åbunden.
Med virkning fra 1. januar 2017 er fredningstiderne for hunrødspætter, hunskrubber, brisling og ålekvabber hermed blevet ophævet, og der er udsendt en ny bekendtgørelse med nr. 1473 om fredningstider for fisk og krebsdyr i saltvand. Denne og andre bekendtgørelser kan hentes her:
DTU Aqua har udgivet app'en Fangstjournalen. Den kan rigtig meget omkring registrering af fangster og så indeholder den dynamisk kort over fredningsbælterne, så man på et hvert tidspunkt indenfor en radius af 5 km. kan se alle gældende fredningsbælter.
Hent Fangstjournalen:
Ref. Nikolaj Korsholm
Nikolaj har fået en enestående god idé og skriver:
"På hver fisketur, går jeg forbi plastik. I starten så jeg det ikke, fordi jeg ikke kiggede efter det. Nu ser jeg det overalt. Det er i vandet, på stranden og selv i de fisk jeg fanger. Derfor besluttede jeg at gøre en lille smule og samle #PlasticInTheBasket, når jeg er på vej hjem fra fisketur - Men jeg er kun en fyr med en kurv.
Lad os bringe kurvene sammen og samle #PlasticInTheBasket".
Fra Limfjordssammenslutningen lyder det:
Støt Nikolaj og miljøet og saml en kurvfuld hver gang du er ude.
DTU Aqua har udviklet Fangstjournalen som et værktøj til lystfiskere og forskere, så man i fællesskab kan virke for at fremme fiskebestandene.
Fangstjornalen indeholder bl.a. muligheder for at registerer fangster og fangststeder og -forhold samtidig med, at man giver videnskaben en hånd med vigtig viden om vores fiskebestande.
Fangstjournalen kan anvendes fra computere og som app til smart phones. Sidstnævnte kan hentes fra App Store og Google Play.
