Forsiden
Link til forsiden af Limfjordssammenslutningen

Limfjordssammenslutningen

Limfjordssammenslutningen (LFS) varetager medlemsorganisationerne og de dermed lige knap 4.000 studerende samt lyst- og fritidsfiskers interesser indenfor det rekreative og bæredygtige fiskeri i og omkring Limfjorden og er nøglesamarbejdspartner for Havørred Limfjorden.

 

Vi arbejder sammen frem imod etablering af gydestryg, vandløbsrestaureringer, udsætninger af naturlige salt- og ferskvandsfisk, udredninger og sikring af garntilladelser, etablering af nye ålegræsområder, stenrev, undervandsjagtområder m.v. Og vi prioriterer samarbejdet mægtigt bredt, så vi alle i fællesskab arbejder for at optimerer trivslen for vore fiskebestande i vandløbene og Limfjorden.

 

Kom og vær med og gør en forskel ...

~

Limfjordsrådet og 10 afledte kommuner har udfærdiget enslydende ansøgningsmateriale for mindre vandløbsrestaureringer, som f.eks. gydegrusudlægninger. Materialet kan hentes som Word-dokument herefter: Ansøgningsmateriale til mindre restaureringsprojekter i vandløb

Koordineringen af materialet mellem kommunerne betyder, at materialet er enslydende fjorden rundt og dermed kan alle 'snakke samme sprog'.

... for fjorden og fiskenes skyld.

Der arbejdes på etablering af gydebanke i Herredsbækken.

Grusbande i aktion med at etablerer gydebanker i Herredsbækken under vandplejekursus.

Foto: Finn Sivebæk, DTU Aqua.

Så er gydebanken to snart klar. Der mangler blot lidt insekt- og skjulesten.

Så er den anden gydebanke snart klar. Der mangler blot lidt marksten, hvor insekter og yngel kan skjule sig.

Pressemeddelelse fra Limfjordsrådet

Flere tilbud til lystfiskere i Limfjorden

Limfjordsrådet har modtaget støtte på 500.000 kr. fra Erhvervsministeriets Landdistriktspulje til udvikling af lystfiskerturisme i Limfjorden. Formålet med projektet er at udvikle og promovere eksisterende erhverv relateret til lystfiskerturisme i Limfjorden.

Pressemeddelelsen i dens fulde ordlyd kan hentes via linket herover.

Kan man bruge heste til vandløbsvedligehold?

Det kan man tilsyneladende og det kan gøres iøjnefaldende ...

"This cob called Blue is improving breeding habitats for fish and insects by raking up the riverbed on the West Beck at Wansford, near Driffield. The Yorkshire Wildlife Trust says horses do less damage to the river than heavy machinery."

Naturligvis stiller metoden krav til vanddybden og bundens beskaffenhed, hvor kalkstrømme (chalk streams) nok er de mest optimale forhold med åernes lave dybde og store åbredde og solide bund. Krav som mange danske vandløb ikke kan imødekomme i hele deres udstrækning, men mange steder kan de og hvor der er vilje, er der vej.

Gravel raking - det at vedligeholde grusstrækninger i åer ved at 'lufte' dem med hest og et harveredskab vil være et nysyn i Danmark og ligeså er det i Yorkshire, hvor den første forsøgsordning er iværksat anno 2013.

Bemærk i videoen hestens trav, hvor man må antage, at der sker en nyplantning af vandplanter ved, at hesten træder plantestængler ned i åbunden, hvor de så har mulighed for at finde nyt fæste. Stort set ganske som manuel udplantning af vandplanter foregår i danske vandløb den dag idag ved at vikle en stængel fra en vandplante omkring en sten og så træde stenen ned i åbunden.

Vandløbsrestaurering betaler sig

Villestrup Å med udløb i Mariager Fjord er et godt eksempel. Åen er vendt tilbage til før de Gode Gamle Dage og er gået fra ca. 25 - 40 havørreder i 1990, 330 - 340 i 2004, 1.200 i 2009 til over 2.000 i 2016.

Uden et målrattet arbejde med at forbedre forholdene for de vandrerne fisk, var det aldrig sket. Og her er fjernelsen af forhindringer / opstemninger en nøglefaktor.

I videoen ses DTU Aqua elfiske i december 2016.

Bemærk havørreden ved min. 2:43. Den har tilsyneladende en fiskekrog i halsen.

Ny bekendtgørelse for Limfjorden, nordvest

Med virkning fra 1. januar 2017 er fredningstiderne for hunrødspætter, hunskrubber, brisling og ålekvabber hermed blevet ophævet, og der er udsendt en ny bekendtgørelse med nr. 1473 om fredningstider for fisk og krebsdyr i saltvand. Denne og andre bekendtgørelser kan hentes her:

Ny bekendtgørelse for Limfjorden, nordvest

Få helt tjek på fredningsbælterne

DTU Aqua har udgivet app'en Fangstjournalen. Den kan rigtig meget omkring registrering af fangster og så indeholder den dynamisk kort over fredningsbælterne, så man på et hvert tidspunkt indenfor en radius af 5 km. kan se alle gældende fredningsbælter.

Hent Fangstjournalen:

Forskningsprojekt om havørredernes vandring og overlevelse i Limfjorden

 

DTU Aqua har i begyndelsen af 2017 startet et flerårigt og meget interessant forskningsprojekt for at belyse havørredernes vandring og overlevelse i Limfjorden. Et projekt hvori fedtfinneklippede fisk deltager.

 

Hen over vinteren 2016 / 2017 har 40 nedgængere (havørreder som har været oppe i åerne for at gyde) fra Karup Å og Simested Å fået indopereret en lille radiosender i bughulen. Hver sender er forskellig, så hver fisk har sit eget signal. Senderen sender hvert minut et lille signal, der fortæller, at 'her er jeg lige nu'. Senderen sender signaler i ca. 2 år inden strømmen er opbrugt. Signalerne bliver opsamlet af lytteposter ved åmundingerne og forskellige andre steder i Limfjorden.

 

De fisk, der får en sender indopereret, får samtidig klippet fedtfinnen af. Så hvis man fanger en havørred med klippet fedtfinne, jvf. billedet herunder, så genudsæt den straks, for den svømmer rundt med en indopereret sender til 1.700,- kr. i maven. En sender som kan afgive mange vigtige oplysninger fremover og det betyder, at de fisk er langt mere værd genudsat end aflivet. Hvis det ikke er muligt at genudsætter fisken i live, så vil DTU meget gerne have senderen retur. Man kan evt. aflevere den til den lokale forenings vandplejemand eller anvende DTU Aqua's formular og vejledning, som i øvrigt udløser en dusør. Formularen og vejledningen findes på:

 

 

Havørred der indgår i forskningsprojektet og hvor fedtfinnen mangler.

Brug Fangstjurnalen for din og fiskenes skyld

DTU Aqua har udviklet Fangstjournalen som et værktøj til lystfiskere og forskere, så man i fællesskab kan virke for at fremme fiskebestandene.

Fangstjornalen indeholder bl.a. muligheder for at registerer fangster og fangststeder og -forhold samtidig med, at man giver videnskaben en hånd med vigtig viden om vores fiskebestande.

Fangstjournalen kan anvendes fra computere og som app til smart phones. Sidstnævnte kan hentes fra App Store og Google Play.

~

Webmaster arbejder løbende på at få indhentet godt video- og billedmateriale til indplacering på hjemmesiden, som det f.eks. ses herunder. Så hvis man derude har et godt billede eller en god video, man gerne vil dele, så tag endelig straks kontakt ...

 

Vandråd for Limfjordsregionen nedsat

 

Limfjordsrådet har nedsat vandråd for Limfjorden og udpeget 20 foreninger / repræsentanter, der er inviteret med i vandrådsarbejdet omkring Limfjorden.

 

Forarbejdet for etableringen af vandrådet daterer sig tilbage til 2014, hvor ”20 foreninger og organisationer drøftede det første vandrådsarbejde og hvor og hvilke vandløbsindsatser, der burde have plads i 2 generations vandområdeplaner. Repræsentanter for lodsejerne og landbrug anbefalede den gang sammen med repræsentanter for de grønne organisationer enstemmigt vandløbsindsatser for en samlet ramme på omkring 125,6 mio. kr. i oplandet til Limfjorden.”.

 

Foreningerne er:

 

Limfjordsrådet oplyser: ”Det er ved udpegning af medlemmer tilstræbt, at der i vandrådet er en ligelig repræsentation af organisationer og foreninger, der varetager forskellige interesser i forhold til vandplanlægningen.”.

 

Limfjordssammenslutningen er tilknyttet vandrådet ved Aage Grynderup og som suppleant Tony Breindal.

 

Limfjordssammenslutningen ser frem til rådets virke i årene der kommer – ikke mindst indenfor for det bæredygtige og rekreative fiskeri i regionen.

 

Bl.a. sådan kan man foretager helhedsorienteret vandpleje, hvor både naturen og vandafledningen er i højsædet.

Fiskehejre i Nibe Bredning. Foto af Anders Ejland Andersen.